Om Horsens Ungdomsboliger
Horsens Ungdomsboliger har i mere end 40 år tilbudt ungdomsboliger til unge under uddannelse i ombyggede og moderniserede ejendomme, beliggende i hele Horsens.
De første boliger blev taget i brug i 1982, og her 40 år efter kan vi tilbyde 114 forskellige ungdomsboliger, der alle er indrettet til studerende, der ønsker at bo og leve i byen tæt på uddannelsesinstitutioner samt by- og kulturliv.
Vi er en selvejende institution, hvilket betyder, at vi ikke er sat til verden for at tjene penge på at udleje boliger til studerende. Vi er derimod en hjælpende hånd i et boligmarked, der for unge mennesker kan være både uoverskueligt, dyrt og svært at finde rundt i.